BARLEY WINE
Ørbæk bryggeris jubilæumsbryg – vi fejrer bryggeriets 100 år.
Vi har på Ørbæk bryggeri i anledning af bryggeriet 100 års fødselsdag, brygget en Barley Wine med speciel udvalgt malt og typer af humle. Bryggen er på hele 12 % alc. vol. – det er den stærkeste bryg, der nogensinde er fremstillet på Ørbæk bryggeri.
Hvad er Barley Wine?
Navnet Barley Wine er en gammel, engelsk betegnelse for et bryggeris stærkeste øl. Vi har videreført traditionen – og vi har endda gjort betegnelsen Barley Wine til navnet på vores stærkeste bryg.
Vi benytter store mængder af byg for at opnå den store alkoholprocent og øllets sødme. Endvidere anvender vi forholdsvise store mængder humle, som er med til at give den rette balance i øllet.
Barely Wine er en god gemmeøl, og den vil med tiden yderligere udvikle frugtnoter og smag hen i retning af madeira (sherry og portvin). Måske har netop denne egenskab ved øllet været medvirkende til den anden del af navnet – Wine?
Nyd Barley Wine i små mundfulde – helst i cognacglas – og drik den, som var det en fin whisky, cognac eller sherry. |